10-krone - 2021 - Ucirkuleret mønt (rulle á 20 stk.)

10-krone - 2021 - Ucirkuleret mønt (rulle á 20 stk.)
200,00  DKK
ANTAL
  
Danske mønter fra 2021
Ucirkuleret 10-krone præget i 2021 sælges i ruller á 20 stk.

10-kronen, udført i aluminiumsbronze, blev sat i omløb i 1989. Siden da har bagsidemotivet været ændret flere gange, men er siden 2013 blevet udsendt i en opdateret version af det oprindelige bagsidemotiv.

Forside
Den dominerende udsmykning på 10-kronen er et portræt af Dronningen, som det er tradition på de højeste værdier i Danmarks møntserie. Portrættet er udarbejdet af billedhugger, Lis Nogel og anvendt på erindringsmønten udgivet i anledning af Dronningens 70-års fødselsdag i 2010 og herefter også på de almindelige cirkulerende mønter. Møntmærket er et hjerte, som angiver den udstedende myndighed, Den Kgl. Mønt i København. Nederst på mønten ses udmøntningsåret.

Bagside
På mønter fra 2013 og frem er bagsidemotivet ført tilbage til et udseende, der er nær det oprindelige udgangspunkt fra 1989. Bagsiden viser i midten tre løver og ni hjerter omgivet af en cirkelformet ramme, som foroven afsluttes med en krone. Rundt om den cirkelformede ramme er der en ornamentik. Den oprindelige bagside, som blev anvendt fra 1989-2002, var udarbejdet af Johan Alkjær, mens den nye opdaterede version er udarbejdet af Nationalbankens designteam.​

Tidligere versioner
Portrættet skiftes fra tid til anden for at være så vellignende og tidssvarende som muligt. I den nuværende møntserie er der tidligere anvendt tre andre portrætter af Dronningen, udarbejdet af henholdsvis:

Billedhugger Hanne Varming (anvendt 1990-1993)
Medaljør Jan Petersen (anvendt 1994-1999)
Billedhugger, professor Mogens Møller (anvendt 2001-2010)

Tekniske specifikationer
Materiale: Aluminiumsbronze
Diameter: 23,35 mm
Vægt: 7,0 gram
Rand: Glat
Leveres i en rulle á 20 stk.
Læs mereSkjul
Andre købte også
Flueben

Varen er lagt i kurven